24. Maj 2016

Da jeg vågnede op idag, var jeg nervøs. Jeg var nervøs, for at skulle være rigtig sammen med Josefine igen. Hun havde ændret meget, bare ved uddsenet. Helt ny stil, men hun er jo også 16 nu så kan godt se hvorfor. Jeg skulle mødes med hende, klokken 12:00. Vi skulle mødes på stationen, og skulle derfra indtil København. Jeg glædet mig, til at få noget nyt tøj. Det var ikke rigtig sket i lang tid. Men da vi mødtes virkede det hele bare så underligt, som om hun skjulte noget for mig. Jeg tænkte ikke over det, før vi kørte med toget i modsatte retning ind København. Der syntes jeg det virkede mærkeligt, spurgte hvor vi skulle hen. Men hun smilte bare, og jeg kunne ikke lade vær med at grine. Da vi kom til endestationen, dyssegård. Det gik op for mig, at hun bor der. Hun sagde at jeg skulle tage hendes tørklæde om øjenene. Jeg gjorde som hun sagde, jeg var neget nervøs.vi gik 5 min. Der var helt stille, Josefine gik om bag mig. Hun løsnede tørklædet, og jeg åbnede øjnene. Alle råbte velkommen hjem, jeg var så overrasket. Jeg kunne genkende alle, hver og en. Det var fantastisk, jeg er sikker på at den rejse kun har gjordt mig klogere på mig selv. Og have, jeg er.....

Seees!! Sophia